Pressestimmen

Porzellanschätze der Kangxi-Zeit. Porcelain Treasures of the Kangxi Period. Von/by Daniel Suebsman & Daniela Antonin (Hg.). Hetjens Edition/Deutsch-Chinesische Verlagsanstalt [Website: www.dcva.de], Düsseldorf 2015. 300 s. ill. litt. noter. parallel tekst på tysk og engelsk. hf. 29,95 €.

Hetjens-Museum i Düsseldorf, det tyske keramikmuseum, har i forbindelse med udstillingen: ”Der Drache tanzt! Kangxi” udgivet en bog om kinesisk porcelæn fra Kangxiperioden. Perioden er navngivet efter den kinesiske kejser fra Qingdynastiet, som regerede fra 1662 til 1722. Set fra et europæisk perspektiv stod interessen for Kangxitidens porcelæn længe i skyggen af det forudgående Mingdynastis porcelæn, fra perioden 1368-1644. Først i de senere år er man med stigende interesse begyndt at udforske Kangxitidens porcelæn og give det den placering, det med rette fortjener, for i denne periode udviklede kinesisk porcelæn sig på mange nye spændende måder.
Bogen, der ledsagede udstillingen, er i en vis forstand et udstillingskatalog, men den er mere end det. Den omfatter 157 numre, topstykker indlånt til lejligheden fra en mængde private samlere og fra bl.a. Staatliche Kunst-samlungen i Dresden, Museum für Angewandte Kunst i Frankfurt, m.fl., foruden stykker fra Hetjens egen samling. Bogen er opbygget, så den glimrende kan fungere som en detaljeret introduktion til Kangxiperiodens kinesiske porcelænshistorie. I kataloget er alle genstande velillustrerede med store fotos, og teksten står som paralleltekst på tysk og engelsk.
Efter en kort indledning, der omhandler den tidlige indsamling af kinesisk porcelæn blandt europæiske fyrster og etableringen af porcelænskabinetter fra slutningen af 1600-tallet illustreret ved et par tyske eksempler, tager bogens hovedforfatter Daniel Suebsman over.
I et langt hovedkapitel leverer han en meget koncentreret fremstilling af, hvorledes den kejserlige porcelæns-produktion var organiseret. Der fortælles detaljeret og medrivende om, hvilke ministerier og hvilke embedsmænd i forvaltningen, der havde ansvar for bestillinger, produktion og transport af porcelænet fra Jingdezhen til Peking. De tre produktionsledere, som styrede porcelænsfabrikationen i Kangxiperioden: Zang Yingxuan, Lang Tingji og An Qi nævnes, og det beskrives, på hvilken måde de hver især ændrede porcelænets udseende og design. Det beskrives også, hvorledes man skelnede imellem tre typer kejserligt porcelæn: Brugsporcelæn fremstillet til hoffet, porcelæn til officielt brug rundt om i riget til bl.a. embedsmænd og til religiøse formål og endelig prydporcelæn specielt fremstillet til kejseren selv, enten til hans samling eller til gaver. Hver type mærkedes forskelligt og havde forskellige betegnelser, som alle anføres med de præcise kinesiske termer. Det meste blev produceret på den kejserlige fabrik; men af og til fik private manufakturer – under nøje kontrol – lov at producere mindre partier til det kejserlige hof. En karakteristisk ting ved Kangxiperiodens porcelæn er, at stilimpulser fra tidligere perioder, bl.a. Ming-tidens smag for blå/hvide dekorationer, får en renæssance og samtidigt varieres på nye måder. Periodens største tekniske nyhed var imidlertid introduktionen af farverige emaljedekorationer i overglasurteknik, en in-spiration afledt af europæisk glasproduktion. Det resulterede i de avancerede dekorationer, som en europæisk eftertid gav navnene famille rose og famille verte, efter den overordnede farveskala.
Efter den grundige introduktion følger katalogets kommenterede numre, der meget praktisk er opdelt efter dekorationstyper og efter, om porcelænet var fremstillet til det kinesiske hjemmemarked eller til eksport. Første gruppe dækker polykrome varer med motiver i kinesisk smag, den næste tilsvarende varer med blå dekorationer. Kilder til motiverne, der ofte var fra kinesisk billedkunst og grafik, afdækkes. Blandt populære fremstillinger var teaterscener og scener med riseller silkeproduktion, men også nærstudier af insekter, fugle og planter, samt fabeldyr som dragen. Det afdækkes, hvorledes mange motiver har symbolsk betydning med konfusiansk eller taoistisk oprindelse, hvor især temaer som genfødsel og udødelighed er tilbagevendende.
To nye katalogenheder viser porcelæn udført i de samme teknikker; men med noget ændrede motiver og flere nye former, som var tilpasset det europæiske marked til bordbrug og dekorative formål. En tredje kategori inde-holder porcelæn med overvejende blå dekorationer, som i form og udsmykning var tilpasset det mellemøstlige marked og islamisk smag. Motiver som palmetter og Korancitater dukker op, og nye former som vandpiber og Kendikander kommer til.
En eksklusiv kategori reserveret til det kinesiske marked var porcelæn med helt dækkende ensfarvede glasurer. De blev i høj grad anvendt til ceremoniel religiøs brug og formerne var ofte inspireret af ældre bronzearbejder. Hvis de var dekoreret var det kun med indskårne dekorationer. Farvevalget var både symbolsk og hierarkisk betinget. Den stærke gule farve symboliserede f.eks. jorden og porcelæn med gul fond på yder- og inderside var reser-veret til kejseren personligt. Rød symboliserede solen. Flere varianter kendes, bl.a. den intense og i Europa stærkt beundrede okseblodsglasur og en lidt lysere, mere orange variant kaldet fersken-blomstglasur. Grønne glasurer spændte fra jadegrøn til stærk smaragdgrøn, blå fra lyseblå over turkis til mørk kobolt. Flere andre varianter er nævnt samt en stor gruppe porcelæn, der fik lov at stå med hvid glasur, som Blanc de Chine. Det var en teknik, som stammede tilbage fra Songdynastiet og som særligt egnede sig til figurer.
En særskilt enhed blandt de polykrome varer udgør det, som på kinesisk kaldes susari cai, der betyder tre farver. Her maledes der direkte på porcelænets uglaserede skærv, som har en lidt elfenbensagtig karakter. Der maledes ofte i farverne grøn, gul, sort og aubergine, hvilket giver varerne en lighed med Tangtidens lertøj. En sidste kategori er kinesisk porcelæn med motiver inspireret af japansk imariporcelæn. Kataloget afsluttes af en omfattende litteraturliste samt en god mærke-fortegnelse, hvor alle mærker vises i tydelige fotos.
Bogen er en fornøjelse at fordybe sig i, for billedsiden er fremragende og Suebsmans fremstilling er skrevet med en usædvanlig dybtgående faglig viden og indsigt i kinesiske forhold. Den viser sig bl.a. i, at alle kinesiske fagtermer for teknikker, farver og dekorationer er angi-vet, og at forfatteren bringer megen ny viden frem om Kangxiperiodens porcelæn. Bogen udfylder således en virkelig lakune i litteraturen, så det er rette bog til rette tid.
Ulla Houkjær
Museumsinspektør ved Designmuseum Danmark,
Mag. art. og cand. mag.


The first publication on the subject in Germany since Walter Bondy’s work entitled KANG-HSI, printed in 1923. In total 157 items, most5ly from major private collections, are depicted and described, documenting every nuance of the captivating history of porcelain from the Kangxi era.
Pater Gratia Oriental Art


zurück I Leseprobe I Über die Autoren I